Beskyt den syriske civilbefolkning!

Resolution vedtaget på Radikal Ungdoms hovedbestyrelsesmøde 5 - d. 7.-8.13 

Radikal Ungdom mener, at det bør have klare konsekvenser, hvis FN’s våbeninspektører finder det beviseligt, at Assad-regimet har anvendt kemiske våben mod civilbefolkningen i Syrien. Radikal Ungdom følger overgrebene i Syrien med stor sorg og ønsker derfor, at den danske regering bør lægge pres på både USA, Den Arabiske Liga og EU’s medlemslande for at stoppe Assad-styrets overgreb på det syriske folk.

Radikal Ungdom anerkender, at den bedste måde at løse konflikten i Syrien på er gennem en politisk forhandlet løsning i FN-regi. Hvis FN’s våbeninspektører konkluderer, at Assad-regimet stod bag giftgasangrebet på civilbefolkningen d. 21. august, bør den danske regering derfor presse på for at få FN’s sikkerhedsråd til at genoverveje, om man vil komme den syriske befolkning til undsætning. Hvis Rusland og/eller Kina nedlægger veto igen, skal den danske regering gå forrest i bestræbelserne for at få sendt en hasteresolution ind til FN’s generalforsamling med ønske om hjælp til Syriens civilbefolkning, så en eventuel intervention har en vis FN-legitimitet. Såfremt resolutionen vedtages, bør Danmark indgå i en koalition af lande, der skal komme den syriske befolkning til undsætning og få stoppet overgrebene. Det er vigtigt, at denne koalition indeholder muslimske lande, som fx Qatar og Jordan, da en udelukkende vestlig styrke vil være illegitim. Koalitionsstyrken skal foretage en militær straffeaktion mod Assad-regimet, der med et kort og intenst bombardement af strategisk udvalgte mål skal signalere over for Assad og resten af verden, at brud på de internationale krigskonventioner ikke tolereres. Desuden skal angrebet vise, at Assad ikke kan gøre lige hvad han vil med civilbefolkningen, så man derigennem kan beskytte denne. Koalitionen bør forsøge at hente en godkendelse fra NATO til at gennemføre interventionen. Efter interventionen bør FN placere observatører ved Assad-styrets lagre af kemiske våben, så regimet ikke kan komme til at bruge disse igen.

Der bør inden interventionen udarbejdes en plan om efterfølgende politisk, militær, finansiel og evt. anden støtte til Syrien. I forbindelse med interventionen skal den danske regering desuden arbejde for at gøre Syriens nabolande i stand til at modtage de mange flygtninge, de modtaget fra Syrien. Dette skal både ske gennem politisk og økonomisk støtte.

Grundlovstale - Spørgsmålstegn, EU-politik og valgkamp

Når man normalt bruger sine sene aftener i københavnereksilet med vinduet ud til Jagtvej, hvor ambulance- og politisirener snarere er reglen end undtagelsen, og så kommer herhjem til Kolding. Til den fredsfyldte, idylliske Marielundskov. Og man lægger sig til at sove til lyden af fuglenes godnat sang.

Så oplever man en tydelig kontrast

Når man dagligt følger Politikens breaking news på netavisen, der gerne udskiftes med et nyt emne en gang i timen og så står op med en trykt morgenavis, med dybdegående artikler.

Så oplever man en tydelig kontrast.

Når man tilhører en generation, hvor man til spørgsmålet: ”Hvordan var din weekend?” får svaret, og jeg citerer: ”Vi festede osv...”. Hvor samtalerne sluttes før de overhovedet er begyndt. Hvor bekendtskaber handler om et øjebliks morskab. Så får man lyst til at søge kontrasten til denne generation.

Den er ikke tydelig.

Det overfladiske - Det magelige - bliver dyrket.

I erhvervslivet.

I nyhederne.

Og det nyhederne beretter om: Politikken

Det går stærkt – Ikke kun i København.

Men når jeg står her, bliver jeg mindet om, at det er vigtigt man stopper op, og ikke tager

noget for givet.

En lignende fornemmelse fik jeg fornylig, da jeg var til hovedbestyrelsesmøde med Radikal Ungdom. Der går det jo fint: Vi vedtager politik osv..

Men til vores sidste hovedbestyrelsesmøde kom der noget vi længe har ventet på.

Radikal Ungdom har nemlig fået et nyt logo.

Man havde været mange ting igennem. Fordi de Radikale værdier jo bygger på mange ting.

Jeg lavede selv øvelsen for nylig, hvor jeg blev bedt om at definere en Radikal. Jeg kogte det ned til tre stereotyper:

Den økonomiske ansvarlige. Den som nok hev flest stemmer hjem ved sidste valg. Personen, der tænker på fremtiden, og samtidig tør spørge: ”Men hvor kommer pengene fra?”.

Den socialt ansvarlige. Der mener, at vi skal have ligestilling. Uanset om du føler dig som mand, kvinde eller noget der i mellem. Én, der tænker på de svageste i samfundet. At de skal have lige muligheder. At de også skal opleve hvad den der frihed er for noget.

Og endelig føderalisten, hvis jeg må have lov. Personen, der tør tænke udover nationalstaten. Der insisterer på, at tingene skal gøres, der hvor de gøres bedst. Personen, der ikke mener, at staten skal presse nationale tests og kulturkanons ned over skolerne, men i stedet tror på læreren. Personen, der har indset, at krisen i Grækenland ikke bare er græsk. Den rammer også os. 80 % af den danske eksport går f.eks. til EU-landene.

De fleste af os tilhører nok en blanding af dem alle tre, men hvad, der er tilfælles for dem alle, er, at de tør sætte spørgsmålstegn ved tingene.

Og det er netop, hvad Radikal Ungdom gør med sit nye logo. Det er så simpelt, som et spørgsmålstegn i en firkant.

Noget der ligner et iPhone-app.

Logoet er simpelt, men handlingen er knap så simpel.

Og man kan hurtigt overføre det på vores tre typer:

Hvordan opkræves skatten bedst? Boligskat eller skat på arbejdet?

Hvorfor skal man være begrænset fra et normalt liv, bare fordi man ikke er født ligesom alle andre?

Hvorfor skal det styres fra Christiansborg, hvis det gøres bedre på skolen, i Kolding byråd eller nede i Bruxelles?

Radikale har mange værdier. Men evnen til at sætte spørgsmålstegn er en værdi i sig selv, og nok den største af dem alle.

Denne tilgang er at finde, helt tilbage til vores første partiprogram fra Odense anno 1905, hvori der står: ”Det danske Samfund er nu et andet, end det danske Samfund i 1872. Livet har skabt nye Former og har paa mange Punkter givet os en ny Lære.”

Sådan kunne jeg få lyst til at stoppe min ordstrøm, men jeg vil dog holde jer lidt hen endnu.

Bare rolig. Vi stopper ikke ved et citat fra 1905. Det ville jo netop modsætte sig min pointe om at samfundet udvikler sig.

Jeg vil i stedet tage jer med ca. 20 år tilbage.

Dengang urene sprang et slag over og alle de politiske ledere i Europa vendte øjnene mod en sølle befolkning på én procent af det europæiske fælleskab. Denne befolkning var selvfølgelig Danmark. Og begivenheden var selvfølgelig vores nej Maastricht-traktaten.

Flere af de politiske partier og et snævert flertal af den danske befolkning, havde ikke indset at det danske samfund havde ændret sig siden 1872.

De ville ikke bryde med deres trykke rammer og være med til at udvikle et fælles Europa.

Jeg kommer muligvis til at ligge mig ud med nogen heriblandt, og jeg ligger mig også ud med Radikal Ungdom, der i sin tid kæmpede mod EF.

Sagen er dog bare den, at ”Det danske Samfund er nu et andet, end det danske Samfund i 1992”.

Vi er blevet en del af et europæisk samfund, som er en aktiv spiller i et verdenssamfund.

Hver dag bliver vi udfordret på vores egne interesser pga vores fire forbehold fra Maastricht-traktaten.

I bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, i forsøget på at hjælpe det europæiske marked og i kampen for fred i verden.

Radikale Venstre var heldigvis på forkant med dette dengang. Man indså nemlig, at EU var en mulighed for at pleje, ikke nødvendigvis danske interesser, men menneskelige interesser.

For at sikre menneskerettigheder i verden.

Man indså at det danske samfund var en del af et europæisk samfund.

I de seneste to år har jeg været Europaordfører i Radikal Ungdom og dermed også ofte blevet udfordret med spørgsmålet: Ja eller nej til EU?

Debatten om EU er dog meget mere nuanceret end et ja eller nej, og jeg ville aldrig kunne give et fyldestgørende svar med et ja eller nej til EU.

Ja, til en fælles klimapolitik, nej til landbrugsstøtte.

Der er mange nuancer, der rejser sig, og I skal efter kommunalvalget være med til at rejse de spørgsmål. 

I skal være med til at hjælpe Radikales kommende spidskandidat, Morten Helveg, og jeres lokale kandidat Sissel Kvist med at nuancere debatten om Europa herhjemme.

I den nationale debat har vi allerede gjort op med den magelige indstilling. Vi har genoptaget den rolle vi udsprang af, da vi brød ud af Venstre som en reformparti.

Vi tager ikke lappeløsninger, men vi tænker langsigtet. Der tænkes ikke i halvhjertede, populistiske løsninger – Og det må man sige at meningsmålingerne bekræfter.

Vi søger brede forlig med politik, der løser vores fremtidige udfordringer.

Jeg mener ikke, at det er, fordi regeringen gør noget dumt.

Problemet er, at man ikke har gjort op med en envejs kommunikationen.

Før var det borgeren der med kontraktpolitikken dikteret politikeren. I dag er det politikeren, der gemmer sig for borgeren. 

Derfor er det også glædeligt at følge med i arbejdet herhjemme i Kolding, når jeg dagligt tjekker min mail. Mit indtryk er nemlig, at I netop gør op med dette. Ikke bare med Marlenes besøg i ny og næ, næste gang med kulturpolitik d. 18.6.

Men særligt med jeres stærke kampagne frem mod kommunalvalget, ikke bare Jespers sublime kampagne, men man sidder med indtrykket af, at de Radikale i Kolding faktisk består af et team.

Og man er ikke i tvivl om, at man kan blive en del af teamet med alle de åbne arrangementer i holder.

Ja vi står jo midt i et lige nu. (Grundlovsmødet i Marielundskoven, hvor talen blev afholdt)

Den vigtigste aktør i debatten i dag er nemlig ikke medierne. Det er heller ikke politikeren.

Det er folkene bag ved, der ikke er bundet af at skulle genansættes i Danmark A/S.

Det er en af de ting jeg har lært ved arbejdet i Radikal Ungdom. En af de ting, jeg virkelig nyder at kunne understrege.

 Jeg er til første og sidste en ungdomspolitiker.  Og det håber jeg at kunne understrege yderligere de næste par år.

Jeg ønsker en debat, hvor man kan sige, hvad man mener, fordi man faktisk mener det.

Derfor er det vigtigt at have en aktiv og kritisk ungdomsorganisation, der tør sætte spørgsmålstegn.

Derfor er det vigtigt at have et bagland, der tør sætte spørgsmålstegn.

Det sidste spørgsmålstegn jeg vil sætte i denne tale, kan I derfor passende rejse for jer selv frem til kommunalvalget:

Spørg ikke hvad demokratiet kan gøre for jer, men spørg jer selv: Hvad kan I gøre for demokratiet?

Grundlovstale i Marielundskoven 2012

Lokalforeningen var med på en lytter

Grundlovsdagen er en festdag i Danmark. Vigtigere end juleaften – Vigtigere end nogen religiøs helligdag.

I dag fejrer vi vores demokrati. Et demokrati, der er garant for frihed og lighed.

Et demokrati, der er garant for, at vi kan vælge, hvordan vi får vores frihed, hvordan vi bedst opnår lighed.

Jeg vil i dagens anledning også inddrage andre folkefester - eller mangel på samme – og jeg kan afsløre, at vi kommer rundt om fodbold, sang og Europa. I kan jo tænke over, hvorfor det er værd at inddrage det på en dag, hvor vi hylder det danske demokrati.

Med frygt for I lader jeres tanker forsvinde i denne lille gåde, vil jeg dog tillade mig at vende tilbage til Kolding for kun et lille års tid tilbage.

Den 15. september 2011 var på mange måder en lige så vigtig mærkedag, som dagen i dag. Noget som nogle af os ydmygt fejrede på Republikken til storskærm og en kold øl. Vi fik Marlene valgt ind i folketinget og jeg selv havde også et godt valg med et flot stemmetal.

Selvom det ikke var stemmer nok til en plads i salen for mit vedkomne, var det nu engang en sejr for min generation. En af mine mærkesager var nemlig at få en ung tunge på Christiansborg. Den ungdom, der var frisk fra ungdomsuddannelsen. Den ungdom, der ikke var farvet af, hvad vi plejer og blindet af politiske traditioner.

Den sejr fik jeg, da min ven Jeppe Mikkelsen fra Horsens blev valgt ind.

Efter valget og med den næste valgkamp langt ude i fremtiden søgte jeg af nye politiske veje. Jeg blev valgt til Europaordfører i Radikal Ungdom, mens mit nye liv begyndte på den videregående uddannelse i København. Et nyt skridt op ad livets store rangstige.

For ud over ungdommens stemme har min indre europæer altid ligget på lur.

Det kan ellers ofte være svært at se længere end til egen national lovgivning.

Et af de største indtryk jeg fik med europæisk politik var liberalismens mange former og kanter. I Danmark har vi Venstres nationalistiske klassiske liberalisme, Liberal Alliances ultraliberalisme og vores egen socialliberalisme. De forskellige overbevisninger drukner dog oftest i medierne og populismen, men ikke desto mindre er det vores ideologiske kerneværdier.

I disse liberalistiske vinkler finder vi forskellige syn på frihed og lighed. Hos den ultraliberale er friheden det, fuldstændig at kunne disponere over sin egen indkomst, hver mand er sin egen lykkes smed.

Hos de socialliberale tror vi på den personlige frihed, men samtidig anerkender vi menneskets behov for at indgå i fællesskaber. Lighed opnås ved at skabe lige muligheder for alle.

Det var for mig en sund øjenåbner, som man ofte overser. Men fælles for disse udformninger er troen på valgfriheden, troen på demokratiet.

I Europæisk politik fandt jeg dog også mindre lykkelige fortællinger.

Lad mig nu inddrage fodbold og sang, hvor verdensborgeren ellers plejer at være tydeligst hos os. Det er nemlig i disse dage med fodbold og sangkonkurrencer, at de politiske traditioner viser sig. Hvori nogle deltagerlandenes demokratiske traditioner består i friheden til frit at kunne vælge formen af friheden, mens andre må kæmpe mellem deres frihed eller ingen frihed.

For få dage siden udsendte Radikal Ungdoms europæiske paraplyorganisation LYMEC en pressemeddelelse om vores søsterparti i Azerbaijan, der var blevet anholdt under Eurovision song contest.

De var anholdt for en fredelig demonstration for deres frihed. Historier, der desværre ikke er sjældne i vores østeuropæiske nabolande.

Selv var jeg for nylig blevet inviteret til Kiev i Ukraine for at holde oplæg om det at være ungdomsorganisation i Europa. Det var særlig vigtigt for dem, at der var en skandinavisk repræsentant blandt oplæggene.

Det blev en rejse, jeg sent vil glemme. Jeg var ikke bare kommet til et andet land, nej, jeg mødte en helt anden verden. En kultur, der dyrkede Rusland og sovjetiske traditioner. Et politisk system, der tilsyneladende gjorde det samme.

Jeg mødte heldigvis en ungdom, der troede på de europæiske værdier. En spændende ungdom, der ikke ville afvikle båndet med Rusland, men samtidig hyllede den frihed de fandt hos vores europæiske paraplyorganisation.  Den frihed, de fandt i de europæiske valgsystemer.

De lavede dog også selv demokratiske fodfejl, som jeg blandt andet oplevede, da en tysk kollega og jeg måtte hjælpe dem med deres vedtægter, så det ikke var formanden for ungdomspartiet, der udpegede den næste formand, men personen blev valgt ved flertal.

Den anden store oplevelse jeg tog med derfra, var deres valg mellem moderpartier. Under konferencen deltog, der to mulige moderpartier for dem – Det ene mere korrupt end det andet. Jeg fik fornøjelsen af at møde deres tredje kandidat. Mødet foregik i et aflukket baglokale i en bunker midt i en snusket gade, her mødte jeg generalsekretæren for et nyt politisk parti, skabt af en bokser, der havde tilbragt megen af sin tid i Europa og USA og havde en formue klar til at afværge korruptionen. Det eneste problem for det liberale ungdomsparti var, at bokseren stod til at danne et konservativt parti.

Jeg spurgte en ukrainsk økonom og politisk analytiker, om han mente, Eurocup var en fordel for Ukraine. Modsat de unge jeg talte med, mente han nu ikke det var godt, for selvom man på kort sigt gav et lille løft i landet og økonomien, ville det eneste, gæsterne tog med hjem fra Ukraine være et dårligt indtryk af landet og Ukrainerne kunne skyde en hvid pil efter deres medlemsskab af EU.

Jeg vil nu se mig enig med ungdommen, for der er håb forude, men der er også en lang vej, og de skal selv have viljen til at følge den, så længe vi vil inspirere dem, som da vi bidrog til deres vedtægter.

De kæmper om retten til frit at kunne vælge mellem korruption eller ikke korruption. Frihed eller ingen frihed. Og ikke den basale ret til at vælge formen af friheden.

Det er vigtigt, at tage denne historie med til Danmark. For ligesom ukrainernes vedtægter skal vi også have viljen til at udvikle vores eget demokratiske fundament i Danmark.

Demokratiet har udviklet sig meget gennem årene. I 1915 fik kvinderne stemmeret, hvilket blev givet ved en grundlovsændring. I 1953 fik folk ned til 23 årsalderen stemmeret, hvilket i dag ville betyde, at hvis den udvikling ikke havde fortsat, ville jeg ikke kunne stå her og tale som folketingskandidat.

I dag fejrer vi ikke bare den stående Grundlov, vi fejrer også muligheden for at ændre den. Og det har vi pligt til, for vores syn på frihed og lighed ændrer sig. Det ændrer sig mod det, som vi gennem saglig diskussion og fælles overbevisning mener, er det bedre.

I dag har vi stadig levn fra fortiden, som det sovjetiske spøgelse, der hærger Ukraine. Vi har kongehuset, der stadig med Grundloven har nogle formelle rettigheder, der indskrænker demokratiet, ligheden og friheden. Jeg er ikke afvisende over for forslaget om en kongehusskat, men det handler om mere end økonomi, det handler om rettigheder.

Grundloven har også med værnepligten en brist – endnu engang er den ikke bare et økonomisk vandfald, den strider også med det moderne syn på lighed.

En revideret grundlov bør testamentere nutidens syn på frihed og lighed – Det moderne syn, som vi skal inspirere verden med.

Det kan virke som småting, når man har været på lynvisit i Ukraine - Derfor vil jeg i dag gerne hylde ikke bare det danske demokrati nedfæstet i Grundloven – Men også den frihed vi repræsenterer ude i verden.

Tak for nu og glædelig grundlovsdag. 

Besøg af den europæiske ombudsmand

På Gothersgade 115 – lige ved Nørreport station ligger Europahuset, der til dagligt huser Europa Kommissionens repræsentation i Danmark og Europaparlamentets informationskontor.

Huset består af kontorer til 30 mennesker, et omfattende sikkerhedssystem og pjecer i spandevis om EU. Derudover har Europahuset et stort konferencerum, der i dag var platform for et besøg fra den europæiske ombudsmand.

Billede fra oplægget

P. Nikiforos Diamandouros er i Danmark denne weekend for at snakke med de nationale ombudsmænd i EU.

Hans rolle er nemlig ikke at tage sig af nationale eller regionale sager for nationale statsborger, men han skal tage sig af unionborgerens rettigheder.

I EU har vi jo dels vores statsborgerskaber, men vi har også et unionsborgerskab, der giver nogle særlige rettigheder i EU.

Dette omfatter klager på to områder fortalte den rolige ombudsmand: EU-lovgivning og EU-institutioner.

Altså når en borger føler sig uretfærdigt behandlet i sager, der involverer EU-lovgivning på tværs af grænserne eller hvis en organisation, f.eks. har problemer med tilskud fra en af EU's fonde.

Diamandouros slog fast, at han kan ikke komme med en afgørelse som EU-domstolen. Han kan sætte sig ind i de involverede parters situation og komme med en vejledende løsning.

Hans fornemmeste opgave er at skabe gennemsigtighed i EU. Derfor er det ofte forskere, journalister o.lign., der kontakter ham for at få adgang til papirer i EU.

Som han formulerede det under sit oplæg er gennemsigtighed blevet en vigtig del af det moderne demokrati her i Vesten. Embedet som europæisk ombudsmand kom også i forbindelse med Maastricht-traktaten i 1992. Her blev unionsborgerskabet født. Senere kom gennemsigtighedsprincippet så i slutningen af 1990’erne.

Logoet for ombudsmanden

Et af hans formål med besøget i Europa-huset en torsdag formiddag var at gøre opmærksom på hans tilstedeværelse. Danske borgere er nemlig nogen af dem, der henvender sig mindst. Han mente bl.a., at dette skyldes, at vi har et godt forhold til det nationale klagesystem og stoler på vores offentlige institutioner.

Denne tillid til staten havde man f.eks. ikke i de tidligere kommunistiske stater. Derfor havde de stor tilbøjelighed til at henvende sig til det europæiske.

Generelt et spændende og oplysende oplæg.

Hvis man vil vide mere om

-       Europahuset på Gothersgade 115 i Kbh så se her.

(De holder ofte  offentlige oplæg om EU med gratis deltagelse)

-       Den europæiske ombudsmand så se her.

Næste europæiske begivenhed med RU bliver debat på Toga Bar i København d. 26. Oktober, hvor undertegnede skal sidde i panel.

Læserbrev - Har du en god ide?

Bragt i Kolding Ugeavis d. 10.9.2011

Sådan lyder overskriften på et af Kolding Kommunes nyeste initiativer. Alle i alderen 15 til 30 år kan nu søge op til 5.000 kr. til at skabe en kulturaktivitet. Og hvorfor er det godt? 

Fordi unge mennesker ikke ved hvad ”vi plejer” at gøre. De unge kommer nemlig ikke så ofte på Koldinghus eller tager ud til Trapholt. De vil ikke nødvendigvis bruge alt deres fritid på byture og facebook, men de har brug for at være kreative og skabe netværk. 

Det er fantastisk, at Kolding har sat en pulje til rådighed, der henvender sig til de unge, så de kan fremme kreativiteten og skabe et dynamisk kulturliv i Kolding. 

Det er sådanne tiltag, der gør mig stolt over at komme fra Kolding. Vi investerer nemlig i ungdommen og i kreativiteten.

Skrevet af Christopher Røhl Andersen,

Folketingskandidat hos det Radikale Venstre

Heimdalsvej 53, Kolding

Læserbrev - Hvad er kultur?

Bragt i Jyskevestkysten d. 29.8.2011

Kultur er ikke altid lige definerbar. Selvom de ovre på borgen prøver at definere ”den danske kulturarv”, er det i sidste ende os, forbrugerne, der selv definerer det.

Billede fra det omtalte arrangement

Kolding Kommune har en kulturpulje, hvor foreninger kan søge penge. Det gjorde vi i Rastapopoulos, der er en ungdomskulturel forening i Kolding. Nogle af pengene, vi søgte, blev i torsdags d. 25.8 brugt på en jam-aften, som jeg var nede og opleve før valgets udskrivelse. Her kom der unge mennesker ikke bare fra Kolding men også Vojens, Haderslev og Fredericia, der ville vise hvad de kunne på deres instrumenter. Derudover var der også koncert med en dansk upcoming gruppe – Moustache De Nice.

Kulturpuljen gav de unge mulighed for at mødes og dele deres musik med hinanden og det var med alt fra Gasolin til polka til diverse blues og jazz skalaer på guitar og saxofon. Kulturen er mangfoldig og takket være tiltag som kulturpuljen, kan alle være med til at definere og bidrage til kulturen i Danmark.

Skrevet af Christopher Røhl Andersen, Heimdalsvej 53, 6000 Kolding

Folketingskandidat hos det Radikale Venstre

Hvad er kultur?

Jeg er træt af, at det er DF, der har lagt beslag på dansk kultur. Og det er tragisk, at man forsøger at lave en politisk styring af kulturen ovre på Christiansborg ved at pege på hvor kulturstøtten skal gå.

Det er ikke DF og det er ikke Christiansborg, der fastlægger hvad kultur er!

Det er forbrugerne, os!

Læs om Rastapopoulos her

Alle har vi forskellige kulturelle kredse og forskellige opfattelser af kulturen. Er dansk kultur f.eks. rockmusik? Rockmusikken er ikke en dansk opfindelse, men der findes danske bands der spiller rockmusik på niveau med amerikanske bands. Hvem mærkede ikke en national stolthed, da forsangeren fra The Strokes slog over i dansk under deres koncert på Roskilde? Er det dansk kultur?

Eller et andet eksempel. Skateboarden? Selv har jeg skatet siden jeg var 14 og fulgt hip-hop kulturen. Det tror jeg næppe Søren Pind vil inddrage i sin assimilationsproces, men vi er stadig en gruppe danskere, der tilhører denne kulturkreds!

Se min kulturfilm her: Hvad er kultur?

Kulturen er med til at danne os, og skabe sociale netværk. Derfor er det også vigtig at have kulturelle tilbud, og stille puljer til rådighed, så borgerne selv kan være med til at skabe kultur.

I Kolding har jeg selv været med til at skabe den ungdomskulturelle forening Rastapopoulos, der skaber et netværk påtværs af ungdomsuddannelserne. Det er en kulturel forening af unge for unge.

I foreningen får de unge et pusterum fra lærer og forældre og de lærer hvad det vil sige at have et ansvar, at sørge for et arrangement kommer op og køre.

Dansk Folkeparti og regeringen har skabt en ensidig kulturel opfattelse. Det er tid til at sætte fokus på hvor forskellig kulturen er – selv i et lille land som Danmark!

Dermed ikke sagt, at dansk kulturarv ikke skal formidles. For vi har et selvfølgelig et sprog og en historie, som vi skal forholde os til. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har bare gjort, at kulturen har flere sider end Herman Bang og HC Andersen. Multikultur har fået et dansk præg, som f.eks. rockmusikken og streetartkulturen.

Et bud på hvad kultur bl.a. er

Så her følger en opfordring, overvej hvad kultur er for dig og hvad den betyder for din dagligdag.

Deltag i mit event her på facebook og kom med dit bud!